Torsdag d. 25. april: AI og kunstig intelligens, HVAD SKAL VI MED MENNESKER ?… de er kun til besvær …
Torsdag d. 25. april: Foredraget om kunstig intelligens med Peter Svarre foregik på Kunstcenter Silkeborg Bad
Vi sad i mellemrummet mellem KUNST og KUNSTIG intelligens og lyttede med både frygt og fascination til historien om den kunstige intelligens oprindelse og udvikling.
Det begyndte som så meget andet i Oldtiden. Den græske ild- og smedegud Hefaistos smedede nemlig gyldne medhjælpere, som lignede levende kvinder, automataer, og de gik til hånde og hjalp til i dagligdagens gøremål.
Kunstig intelligens er alle steder i dag, om vi vil det eller ej. At automatisere menneskelig tænkning med noget, der ikke er menneskeligt. Det er ikke en ny teknologi, men den er, hvad vi gør den til. Helt konkret, for den er multi dimensionel og lever af data. Data findes på internettet og er guf til mønstergenkendelse.
Og det fik vi at prøve ved på få minutter at programmere en computer til at skabe genkendelse imellem 3 håndtegn, som den lærte og benævnte korrekt inden for den ramme, den havde fået.
Vi talte også om GPS- syndromet ved vores bord, at vi let tænder den pr. automatik og dermed snyder vedligeholdelsen af vores hjernefunktioner.
Selvom vi stadig er langt fra science fictionfilmenes dystopiske forestillinger om maskiner, der overtager verdensherredømmet, går udviklingen inden for kunstig intelligens ikke desto mindre så hurtigt i disse år, at vi bliver tvunget til at spørge os selv: ”Hvad skal vi med mennesker?”
Peters bog hjælper dig med at finde svaret.
Bogen kan læses her:
https://www.petersvarre.dk/hvad-skal-vi-med-mennesker-kap1