Anne Castenschiold indviede os i hendes liv i Hæren; Fra en opvækst som datter af en pilot i flyvevåbnet, til hendes egen 43 årige karriere, hvor hun kom HELT til tops i en typisk mandeverden og endte som Danmarks første kvindelige oberstløjtnant. Som 60 årig blev hun pensioneret fra Hæren og i dag arbejder hun med at tiltrække flere kvinder til forsvaret. Det blev til en god snak omkring forståelsen af egne bio’s, mod, målsathed, moderskab, majoriteter/ minoriteter, betydningen af networking og opgøret med forældede kulturer og normer.
Herefter fortsatte Trine Lysholt Nørgaard, som er afdelingsdirektør for bæredygtighed i Jyske Bank, Hun fortalte om hvordan de arbejder med de mange facetter der er i arbejdet med bæredyghtighedens ESG’er, herunder også diversitet og ligestilling. Hun fik bundet en virkelig fin sløjfe på dét at være kvinde i en mandeverden. Snakken fortsatte herefter ved bordene, om hvordan flere kvinder kan tiltrækkes til top-poster, imens vi nød den lækre middag tilberedt af Jyske Banks køkken.